I år har jeg købt nogen forskellige Hestemynter - jeg havde fra tidligere år kun en enkelt som var den rød/orange Monarda Jacob Cline.
Nu købte jeg 4 forskellige - og det viser sig, at de to og to er ens i farven.
Monarda Scorpion - Mornarda Blaustrumpf er rødlilla
Monarda Ruby Glow og Monarda Mahogany er cerise/bordeaux
Herunder ser du Monarda Scorpion - den er min favorit og skal stå sammen med stauder i blålilla, creme, lysegul - jeg synes der mangler lidt glød i det bed, så her kan den rødlilla farve gøre sin virkning.
Herunder er det Monarda Ruby Glow - den er nu flyttet til det pink/cerise bed og står der sammen med Monarda Mahogany.
I terrassebedet med højsommer-farverne blålilla, creme, lysegul - der har min Iris Sibirica Dreaming Yellow en meget sen blomsterstængel. Jeg har aldrig oplevet at en Iris Sib. "mødte" en purpursolhat i mine bede, men det er sket i år.
Det er Gåseurt Anthemis Sauce Hollandaise i baggrunden sammen med Kaukasisk Skabiose.